Har du lyst til at blive en del af en aktiv forening,
hvor glæden ved bevægelse er i fokus, samtidig med at det skal være sjovt at være instruktør?
Så er det dig vi mangler!
Vi har altid plads til flere instruktører, og søger lige nu instruktører +18 år.
Det er ikke et krav at du før har undervist i gymnastik, du skal blot have lysten til at lære fra dig.
Vi sørger for at du får relevante kurser, så du er klædt på til opgaven som instruktør i vores forening.
Samtidig vil du som instruktør have en fast kontaktperson i bestyrelsen, som vil du altid kan søge sparring hos.
Du får omkostningsgodtgørelse og vi betaler kurser/uddannelse.
Vi hjælper gerne med inspiration til relevante kurser, men du er også meget velkommen til selv at
foreslå et kursus.
Er du over 18 år, tilbyder vi også et frikontingent til enten dig/barn.
Kunne du tænke dig at have et hold, som ikke allerede findes i foreningen, så er vi meget imødekommende over for at oprette flere hold 🤩
Vi gør meget ud af sammenhold og faglig sparring på tværs af holdene, og holder derfor et par gange i løbet af sæsonen fælles arrangementer for instruktørerne. Som instruktør har du også eksklusiv mulighed for at leje hallen inkl. redskaber til private arrangementer.
Har du lyst til at høre mere, så kontakt formand Dorthe Sennenwaldt på tlf: 31 55 18 69 eller e-mail: dorthesennenwaldt@gmail.com